Implantater gav smilet igen

Den tidligere udadvendte falkoline, Ulla Lindberg, blev stadig mere sammenbidt og indelukket, efterhånden som tænderne faldt ud. På to dage blev livet forandret med nye tænder i både over- og undermund

Af Lars Rasmussen, Vid & Sans

Falckredder Ulla Lindberg gik i ti år med paradentose uden at vide det. Efterhånden havde hun kun seks tænder i overmunden og fire i undermunden, og kunne ikke holde ud at gå med den delprotese (unitor), hun havde fået lavet.
– Jeg havde opkastningsfornemmelser, når jeg tog protesen i munden. Det var kun for et syns skyld, for jeg kunne ikke tygge med den, fortæller Ulla Lindberg fra Fredericia.
– Jeg var flov over mit udseende, og jeg gik bed sammen, så venner og familie troede, jeg var sur. Hvis jeg blev inviteret ud… jamen jeg ku ikke tygge maden. Det var så pinligt, for jeg skulle jo nærmest mose min mad.

– Kun når jeg var ude blandt andre havde jeg protesen på, men lige så snart jeg så mit snit til det, tog jeg den ud. Derhjemme havde jeg en hylde lige indenfor hoveddøren, hvor de røg ud med det samme, jeg kom hjem, fortæller hun.

Dårlige tænder gav dyb krise

Ulla Lindberg holdt sig efterhånden helst for sig selv. Hun var ellers glad for jobbet ved Falck, men på grund af en arbejdsskade og flere diskosprolapser var hun blevet førtidspensionist. Nu havde hun tid til at gå ud med vennerne, men hun havde ikke lyst.
– Psykisk var jeg ved at gå fuldstændig ned. Jeg tror, nej jeg ved, at jeg gik med selvmordstanker, for jeg tænkte: Jeg orker ikke det her mere. Jeg kan ikke det her. Jeg havde talt med min yngste datter om det, og jeg var virkelig ude af den, fortæller Ulla.

– Så en aften i efteråret 2005 sad jeg og så tv, og så tilfældigt et indslag om en dame fra Fyn som skulle have nye tænder på en enkelt dag. Det var her hos Ole Klitgaard i Rudkøbing, som jeg ikke havde hørt om før, og jeg tænkte, det lige måtte være noget for mig, fortæller hun.

Implantater gav nyt håb

– Jeg regnede med, der måtte være noget tættere på, så jeg opsøgte en tandlæge i Fredericia. Men det var en længere historie, for så skulle jeg opereres, og bagefter gå et halvt år, inden jeg skulle have det sat om og så videre. De kunne ikke klare det på én dag, fortæller Ulla.
– Jeg var i Tyskland for at indhente et tilbud. Jeg var på nettet for at finde tilbud både i Polen, Ungarn, Tyskland, Thailand og Sverige. I Ungarn kunne jeg nok få det billigere, men jeg var ikke helt tryg ved at få det gjort så langt væk, forklarer hun.
Ulla Lindberg ringede til Ole Klitgård for at få en aftale om en undersøgelse, og kort efter vurderede han, at han kunne skifte overmunden på en dag og fire uger senere sætte en ny undermund ind på en dag.

– Prisen var lidt svær at sluge. Jeg skulle give 147.000 kr., og jeg kunne kun få 800 kr. refunderet af Fredericia Kommune for at få et par tænder trukket ud. Kommunen kaldte det en kosmetisk operation, selv om den uvildige tandlægekonsulent vurderede, at jeg ikke kunne leve med protesen – og at den i øvrigt var lavet forkert.
– Kommunen var ikke til at rokke, så jeg fik hjælp af min kammerat og af min mor, og så måtte jeg tage af min egen opsparing, og det er jeg meget, meget glad for.
– Nogen vælger at købe en ny bil til 150.000 kr., og den er måske færdig efter fem år. Jeg valgte at bruge pengene på noget, jeg er glad for hver eneste dag, siger Ulla.

En stor dag

Ulla Lindberg husker operationsdagen i september 2005 meget tydeligt.
– Jeg er ikke pivet, men jeg kan ikke klare, når nogen skal stikke mig i munden. Jeg er et rystende nervevrag, bare jeg ser den nål. De kan stikke mig hvor som helst – bare ikke inde i min mund, fortæller Ulla.
– Men da jeg kom her om morgenen tænkte jeg: ”Jeg bliver jo ikke slået ihjel, så det skal nok gå”. Jeg kom ind med det samme, fik sprøjterne, og så snart de virkede, fik jeg tænderne revet ud i overmunden.

– Det gik usandsynligt, og jeg synes Ole talte hele tiden, for han kunne se, jeg var nervøs. Da jeg havde fået tænderne ud, kom jeg ned på en anden stue, hvor jeg fik flere bedøvelser, så jeg ikke skulle mærke noget. Ole begyndte at operere implantaterne ind, og da klokken var 11, kom tandteknikeren Kim Bay og begyndte at lave tænderne, fortæller hun.

Flydende frokost

– Jeg fik sodavand og yoghurt til middag, men det hele var lidt mærkeligt, fordi jeg var bedøvet. Jeg sad og halvsov, og Ole gik og kom, mens vi ventede på, at Kim fik lavet tænderne.
– Hen på eftermiddagen kom Kim og Ole ind og bad mig prøve at bide sammen. Ole satte noget i min mund og spurgte: Hvordan føles det nu?
– Jeg var bedøvet, så det hele var mærkeligt, men så gav han mig et spejl, så jeg kunne se, hvordan det så ud…
– Jeg følte det som om – ja, jeg var lykkelig. De sad ikke rigtig fast endnu, så det var bare en prøve, men snart var de på plads.

– Da klokken var kvart over fire, sad jeg i min bil og kørte hjemad. Jeg var et lykkeligt, lykkeligt menneske. Jeg ringede til min veninde og til min kammerat og fortalte, at jeg havde det godt, og ingen smerter havde, fortæller hun.

Flæskesteg og kakerlakker

De næste tre-fire dage hævede munden. Ulla Lindberg lå med isposer på, mens hævelsen langsomt forsvandt, men med sin erfaring som sygehjælper og falkoline vidste hun, at hævelsen var helt naturlig.
De næste seks uger måtte hun ikke tygge i noget hårdt, for implantaterne skulle gro rigtig fast.
Efter fire uger kom turen til undermunden. Det gik endnu lettere, og da var hun færdig en time hurtigere. Efter yderligere seks uger måtte hun begynde at spise normalt.

– Til jul spiste jeg flæskesteg med svær, og det havde jeg ikke kunnet i flere år. Det var fantastisk dejligt, ligesom det at tage en gulerod eller et æble, når jeg havde lyst, fortæller Ulla.
– Jeg kunne også roligt spise kakerlakker, frøer og friturestegte skorpioner og larver, da jeg kom til Thailand her i vinter. Det eneste problem var, at græshoppernes lange ben satte sig i tænderne, fortæller hun grinende.

Anbefaler tænder på en dag

Ulla Lindberg har anbefalet ”tænder på en dag”-løsningen til mange, og sidst hun var i Thailand, havde hun en veninde med, som også ville have en operation.
– Vi gik ind på et hospital for at forhøre os, fortæller Ulla.
– Lægen sagde, at man ikke kunne lave det ad én gang. Jeg fortalte, at det havde jeg fået i Danmark, men det nægtede han at tro på.
– Jeg lånte hans computer og fandt Oles hjemmeside, men da det kun stod på dansk, måtte vi hjælpe hinanden med nogenlunde at oversætte så meget, at han blev interesseret i at undersøge det nærmere, fortæller hun.

Ulla Lindbergs kammerat blev så begejstret for resultatet, at han også gerne ville have operationen lavet. Han havde ikke været til tandlæge i 15 år, så han og Ulla regnede med, at det bare var en udskiftning én gang for alle. Men da han blev undersøgt var det ikke nødvendigt. Der var kun ét hul…

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer